Arv og testamente
- Hvordan står ægtefæller uden testamente?
- Hvordan står samlevende uden testamente?
- Hvordan står enlige uden testamente?
- Hvad er tvangsarv?
- Hvem skal overtage mine aktiver og mit indbo
- Kan jeg sidde i uskiftet bo
- Arvehenstand
- Arveforskud
- Gaver
- Familielån
- Arveafkald
- Båndlæggelse af arv
- Oprettelse af testamente
- Testamentsformer
- Tilbagekaldelse af testamente
- Testamentets gyldighed
- Gensidigt testamente
- Udvidet samlevertestamente
Hvordan står ægtefæller uden testamente?
Hvis I som ægtefæller ikke har oprettet testamente arver I hinanden efter arvelovens regler, dvs. at du arver halvdelen af din ægtefælles ejendele, hvis din ægtefælle har livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn, mv.) Den anden halvdel tilfalder arveladers livsarvinger.
Hvis din ægtefælle ikke har livsarvinger, arver du alene efter din ægtefælle
Hvordan står samlevende uden testamente?
Ugifte samlevende har ikke automatisk arveret efter hinanden. Ugifte samlevende arver efter arveloven som enlige uden testamente. Dog kan ugifte samlevende vælge at oprette et almindeligt testamente eller et udvidet samlevertestamente til fordel for hinanden. Har I som ugifte samlevende ingen børn, har det ingen betydning, om I vælger et almindeligt testamente eller et samlevertestamente. Såfremt at den ugifte samlevende, der dør først, har børn, kan den længstlevende ugifte samlevende opnå en bedre retsstilling med et udvidet samlevertestamente.
Hvordan står enlige uden testamente?
Hvis du er enlig med børn, arver dine børn hver især lige meget efter dig. Er et barn afgået ved døden, træder dennes børn (dvs. børnebørnene) i stedet for. Det, der her skulle være faldet i arv til barnet, fordeles lige imellem børnebørnene.
Hvis en arvelader ikke har børn, er det arveladerens familie, der arver efter slægtninges arveret, dvs. at arveladerens forældre. Forældrene arver en halvdel hver. Er en af forældrene afgået ved døden træder dennes børn (dvs. søskende) i den pågældendes forældres sted, og arven, der skulle tilfalde den afdøde forælder, deles lige imellem dennes børn. På tilsvarende måde arver også fjernere livsarvinger, dvs. (børnebørn, oldebørn mv.). Er der ingen livsarvinger efter den afdøde forælder, arver den anden forælder alene.
Har arvelader hverken børn eller forældre, arver dennes bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på arveladers mors side og den anden halvdel tilfalder bedsteforældrene på arveladers fars side. Er en af bedsteforældrene afgået ved døden, arver dennes børn (faster, moster, farbror og morbror) men ikke fjerne slægtninge, dvs. at fætre og kusiner ikke arver efter arveloven. Såfremt fjerne slægtninge skal arve, skal der oprettes testamente.
Hvad er tvangsarv
Ægtefælle og livsarvinger er tvangsarvinger. Dvs. at deres tvangsarv som udgangspunkt ikke kan fratages dem i arveladers testamente. Tvangsarven er 1/4 af den legale arvelod, dvs. det der arves efter arveloven. En arvelader kan dog begrænse sit barns arv ned til 1 mio. kr. ved oprettelse af testamente.
Suppleringsarv
En efterlevende ægtefælle har ret til suppleringsarv, dvs. at den efterlevende ægtefælle kan udtage så meget af boet at det sammenlagt med den efterlevende ægtefælles bos- og arvelod samt fuldstændig særeje udgør et beløb på 870.000 kr. (2024). Hvis ægtefællernes samlede formue udgør 870.000 kr., kan den efterlevende ægtefælle udtage hele beløbet som et ægtefælleudlæg.
Hvem skal overtage mine aktiver og mit indbo?
En arving kan, indenfor det beløb han skal arve, overtage et aktiv fra afdødes bo til det beløb aktivet er vurderet. Et aktiv kan f.eks. være et hus, en bil, eller en genstand fra afdødes indbo. Hvis flere arvinger ønsker at overtage det samme aktiv, afgøres det ved lodtrækning, hvem der skal have aktivet. Hvis et aktiv har en særlig erindringsværdi for en bestemt arving, har denne arving fortrinsret til at udtage dette aktiv. Derudover gælder der også nogle særlige regler for ægtefæller, særlivsarvinger, og arvinger, der ejer et aktiv sammen med afdøde.
Særligt for ægtefæller:
Efterlevende ægtefæller har som udgangspunkt fortrinsret til de aktiver, der hører til delingsformuen i dødsboet, hvis aktivets værdi ligger indenfor det beløb, som ægtefællen skal arve. Dette betyder, at såfremt en arving og en ægtefælle ønsker at overtage det samme aktiv, har ægtefællen fortrinsret.
Særligt for særlivsarvinger:
En særlivsarving er et barn, som den afdøde har med en anden end sin ægtefælle. En særlivsarving får således fortrinsret til et aktiv, hvis aktivet har en særlig erindringsværdi for særlivsarvingen. Det kan f.eks. være et ur, et bestemt smykke, billeder eller et sommerhus mv. Denne fortrinsret er dog undtaget i følgende tilfælde:
- aktivet har været anvendt til personligt brug af arveladers ægtefælle
- aktivet har været anvendt til mindreårige børns brug,
Endvidere gælder fortrinsretten ikke følgende aktiver hvis disse er en del af ægtefællernes delingsformue og den efterlevende ægtefælle ønsker at overtage aktivet
- aktivet har tjent som arvelader og ægtefællens bolig,
- aktivet har været knyttet til den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed,
- aktivet har været indbo i arvelader og dennes ægtefælles fælles hjem,
- aktivet er den anden ægtefælles arbejdsredskab,
- aktivet er et motorkøretøj der har været anvendt af den anden ægtefælle.
Særligt for arvinger der ejer et aktiv sammen med arvelader
Hvis en arving ejer et aktiv i sameje med en arvelader, har arvingen som udgangspunkt fortrinsret til at udtage aktivet. Det forudsætter, at den arving, der ønsker at overtage aktivet, betaler forskellen imellem værdien af hans arvelod og aktivets værdi til dødsboet. Hertil er der en række undtagelser, hvis arvelader har ægtefælle eller børn.
Fortrinsretten for den som ejer et aktiv i sameje med arvelader, gælder ikke hvis:
- aktivet har været anvendt til personligt brug af arveladers ægtefælle
- aktivet har været anvendt til mindreårige børns brug,
Endvidere gælder fortrinsretten ikke følgende aktiver hvis disse er en del af ægtefællernes delingsformue og den efterlevende ægtefælle ønsker at overtage aktivet
- aktivet har tjent som arvelader og ægtefællens bolig,
- aktivet har været knyttet til den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed,
- aktivet har været indbo i arvelader og dennes ægtefælles fælles hjem,
- aktivet er den anden ægtefælles arbejdsredskab,
- aktivet er et motorkøretøj der har været anvendt af den anden ægtefælle.
Særligt for arvinger der ejer et aktiv sammen med arvelader og dennes ægtefælle:
Hvis en arving ejer et aktiv sammen med arvelader og dennes ægtefælle, har ægtefællen fortrinsret til at udtage aktivet. Der er dog en undtagelse, hvor en særlivsarving kan få fortrinsret. Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- aktivet skal være arveladers særeje,
- aktivet skal have en særlig erindringsværdi for særlivsarvingen,
- aktivet må ikke have tjent til den længstlevende ægtefælles personligt brug,
- aktivet må ikke være erhvervet til mindreårige børns brug.
Fravigelse ved testamente:
Ovenstående fortrinsrettigheder finder ikke anvendelse for aktiver, som arvelader kan råde over ved testamente. Ønsker du en anden fordeling af arven, kan du kontakte os for at få hjælp til at oprette et testamente.
Kan jeg sidde i uskiftet?
Uskiftet bo betyder at man venter med at fordele arven til den længstlevende ægtefælle er død. Efter en ægtefælles død kan den længstlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo, hvis ægtefællerne kun har fælles børn. Hvis førstafdøde ægtefælle har særlivsarvinger, dvs. børn med en anden end sin ægtefælle, skal særlivsarvingerne give samtykke til at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Arvehenstand
Arvehenstand betyder, at udskyde arveudbetalingen. Arvehenstand kan gives i de tilfælde hvor den længstlevende ægtefælle ikke kan udbetale arven uden afhændelse af fast ejendom, løsøre eller andre aktiver, der er nødvendige for, at ægtefællen kan opretholde sit hjem eller sit erhverv.
Det er skifteretten, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives arvehenstand. Skifteretten kan dog tage hensyn til om en særlivsarving (dvs. et barn som afdøde har med en anden end sin ægtefælle) ønsker at overtage et aktiv, fordi aktivet har en særlig erindringsværdi for særlivsarvingen, og dermed træffe bestemmelse om udlæg af aktivet, således at ægtefællen kun gives delvist.
Arveforskud
Arveforskud er et forskud på en forventet arv. Det betyder, at en arving har modtaget en ydelse af økonomisk værdi fra arvelader og det er aftalt, at denne senere skal fratrækkes i arvingens arv. Har et ægtepars fælles barn fået arveforskud af delingsformuen (dvs. det der ikke er særeje), skal arveforskuddet så vidt muligt trækkes fra den arv, som barnet senere skulle have haft, allerede når den første ægtefælle afgår ved døden, og der skiftes imens den længstlevende ægtefælle stadig er i live. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et arveforskud ikke er en gave. Der sker ofte en forveksling imellem de to begreber. Forskellen er, at gaven ikke senere skal fradrages i arven, men afgiftsmæssigt behandles arveforskud på samme måde som gaver, dvs. at der kan gives et afgiftsfrit arveforskud på 74.100 kr. (2024)
Gaver
Som udgangspunkt skal man som modtager af en gave oplyse det til SKAT og betale en gaveafgift på 15 procent af gavebeløbet. Dog kan der frit gives gaver på op til 74.100 kr. (2024) til et familiemedlem i den nærmeste familie. Den nærmeste familie er børn, stedbørn i alle led, herunder også børnebørn, oldebørn mv. Herudover er nærmeste familie også forældre, samlever/bofælle, plejebørn, samt afdøde børn og stedbørns ægtefælle. Modtages der et gavebeløb, der overstiger 74.100 kr. betales der 15 procent i gaveafgift af gavebeløber udover de 74.100 kr.
Der kan også frit gives gaver til bedsteforældre og stedforældre på op til 74.100 kr. Gives der gaver, der overstiger denne beløbsgrænse, skal der betales en afgift til SKAT på 36,25 procent af gavebeløbet udover de 74.100 kr.
For svigerbørn, dvs. børn og børnebørns ægtefælle kan der frit gives gaver på op til 25.900 kr. (2024) Gives der gaver, der overstiger denne beløbsgrænse, skal der betales en afgift til SKAT på 15 procent af gavebeløbet udover de 25.900 kr.
Det er altid en god ide at lave et gavebrev som dokumentation, når du modtager et gavebeløb, også selvom der gives gaver indenfor de afgiftsfrie beløbsgrænser.
Familielån
Et familielån er en låneaftale imellem familie eller venner. Selvom det hedder et “familielån” kan alle i princippet lave denne låneaftale. Lånet har de fordele, at de ofte enten har lave eller slet ingen renter. Et rentefri familielån oprettes som det, der hedder et anfordringslån, dvs. at der ikke er lavet nogen specifik aftale om, hvornår eller hvordan lånet skal afdrages. Et familielån forældes som udgangspunkt efter 10 år. Dog afbrydes forældelsesfristen, hver gang lånet nedskrives.
Arveafkald
En arving kan med eller uden vederlag give afkald på såvel forventet som falden arv. Afkald på forventet arv skal gives overfor arveladeren, eller overfor den efterlevende ægtefælle, hvis denne sidder i uskiftet bo efter arveladeren. Et afkald på arv har også virkning overfor arvingens livsarvinger (dvs. børn, børnebørn oldebørn mv.), medmindre der i arveafkaldet er taget et forbehold for livsarvingernes arveret.
Båndlæggelse af arv
Båndlæggelse af arv betyder, at en arv tilhører arvingen, men arvingen kan ikke disponere over arven så længe arvingen er i live, arvingen kan dog hæve renter og indtægter af den båndlagte arv. Den båndlagte arv kan ligeledes heller ikke være genstand for kreditorforfølgning så længe båndlæggelsen varer. Båndlæggelse af arv anvendes ofte i situationer, hvor arvingen er uegnet til at forvalte sin egen økonomi.
Tvangsarv kan kun båndlægges for livsarvinger (dvs. børn, børnebørn, oldebørn mv.). Der er således ikke hjemmel til at båndlægge en ægtefælles tvangsarv. Derimod kan både ægtefællen og livsarvingers friarv båndlægges. Friarven er den del af arven som ikke er tvangsarv. Bestemmelser om både båndlæggelse af tvangsarv og friarv træffes ved testamente. Båndlæggelsen ophører automatisk på arvingens dødsdag eller når arvingen fylder 25 år.
Oprettelse af testamente
For at kunne oprette testamente skal man være fyldt 18 år, eller have indgået ægteskab. Dog kan den, der er fyldt 15 år, oprette testamente over visse af sine ejendele, bl.a. løn de har tjent ved eget arbejde, gaver, friarv mv. Et testamente skal være skriftligt og vedkendes for en notar, eller to vitterlighedsvidner, der straks efter at testator har underskrevet, skal skrive deres navne på testamentet. Kravet om skriftlighed og vedkendelse er dog undtaget for nødtestamenter, der kan oprettes på en hvilken som helst måde.
Testamentsformer
Notartestamente:
Notartestamentet er et skriftligt testamente, der skal underskrives eller påtegnes af en notar i skifteretten. Notaren skal sikre, at den, der opretter testamentet, kan handle fornuftsmæssigt. Fordelen ved at oprette et notartestamente er, at testamentet bliver opbevaret i centralregisteret for testamenter. Herved opnår du den største sikkerhed for at dit testamente fremkommer efter din død. Ligeledes er det sværere at anfægte testamentet, idet notaren har sikret, at testator kan handle fornuftsmæssigt. Når du har fået oprettet dit testamente kan du bestille tid til at få påtegnet dit testamente hos notaren her https://www.domstol.dk/selvbetjening/notarbooking/
Vidnetestamente:
Et vidnetestamente underskrives ved tilstedeværelse af to vidner. Når testator har underskrevet vidnetestamentet, skal vidnerne skrive deres navne på testamentet straks efter testator. Et vidnetestamente oprettes ofte, hvor det ikke umiddelbart er muligt at få påtegnet testamentet af en notar. Det er dog en god ide at få påtegnet testamentet ved en notar i byretten, når det igen bliver muligt.
Nødtestamente:
Et nødtestamente kan oprettes, hvis sygdom eller andet nødstilfælde forhindrer oprettelse af notar – eller vidnetestamente. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde. Et nødtestamente bortfalder, hvis der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente som notar – eller vidnetestamente.
Tilbagekaldelse af testamente
Et testamente tilbagekaldes ved, at der oprettes et nyt testamente hvori tidligere testamenter tilbagekaldes. Tilbagekaldelse af testamenter skal ske efter samme krav som ved oprettelse af testamente. Hvis en ægtefælle har oprettet testamente til fordel for den anden ægtefælle, anses testamentet for tilbagekaldt, hvis ægtefællerne bliver skilt eller separeret, medmindre særlige omstændigheder taler imod det. For samlevende gælder det, at hvis et ægteskabslignende samliv ophører på grund af uoverensstemmelser, anses et testamente, der er oprettet til fordel for den anden samlever, for tilbagekaldt. En arvelader kan dog forpligte sig til ikke at oprette eller tilbagekalde et testamente.
Testamentets ugyldighed
Et testamente anses for ugyldigt, hvis den, der skal oprette testamente, ikke opfylder betingelserne for oprettelsen eller de formelle krav til oprettelsen ikke er opfyldt.
Gensidigt testamente
Et gensidigt testamente er et testamente, der oprettes imellem to personer Ofte vil det være en ægtefælle eller en samlever, men kan også være andre. Med et gensidigt kan to parter sikre og tilgodese hinanden. I et gensidigt testamente kan det bl.a. bestemmes at længstlevende ægtefælle eller samlever skal arve mest muligt På den måde kan man sikre, at den længstlevende ægtefælle eller samlever ikke skal forlade hus og hjem for at kunne betale arv til førstafdødes livsarvinger. Et gensidigt testamente kan også oprettes som et udvidet samlevertestamente.
Udvidet samlevertestamente
Ugifte samlevende har ikke arveret efter hinanden, men de kan dog ved testamente helt eller delvist bestemme, at de skal arve hinanden. Ved at oprette udvidet samlevertestamente stilles de samlevende, som hvis de var ægtefæller, og børnene skal derfor dele tvangsarven efter den førstafdøde samlever. Dog bliver samleveren ikke tvangsarving. Som ugifte samlevende kan I ikke hensidde i uskiftet bo efter hinanden. Heller ikke selvom I opretter udvidet samlevertestamente. I skal ligeledes også stadig betale boafgift på 15 procent.
For at du og din samlever kan oprette udvidet samlevertestamente, skal følgende krav være opfyldt:
- Du og din samlever skal oprette testamentet sammen.
- I skal bo sammen på tidspunktet for førstafdøde samlevers død.
Derudover skal et af følgende krav være opfyldt.
- I skal vente, have, eller have haft et barn sammen, eller
- I skal have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet.