Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær
- Forældremyndighed
- Fælles forældremyndighed
- Fravigelse af udgangspunktet om fælles forældremyndighed
- Er du og dit barns anden forælder uenige om forældremyndighed?
- Barnets bopæl
- Ændring af aftale eller afgørelse om barnets bopæl
- Afvisning af anmodning om ændring af barnets bopæl
- Du skal give besked hvis du flytter bopæl (varslingspligten)
- Delt bopæl
- Uenighed om barnets bopæl
- Samvær
- Hvor meget samvær kan jeg få?
- Feriesamvær
- Samvær med mindre børn
- Kan jeg have samvær i udlandet?
- Overvåget samvær
- Hvem skal betale for transport til og fra samvær?
- Ændring af fastsat eller aftalt samvær
- Automatisk erstatningssamvær
- Ophør eller afslag på samvær
- Uenighed om samvær
- Sagens forløb
- Sagens behandling ved domstolene
- Tvangsfuldbyrdelse
Forældremyndighed
Den, der har forældremyndighed over et barn, er forpligtet til at drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Fælles forældremyndighed
Såfremt du og dit barns anden forælder ikke er samlevende, eller såfremt at I bliver skilt eller flytter fra hinanden, er udgangspunktet, at I har fælles forældremyndighed over jeres barn, uanset at I ikke lever sammen mere. Det betyder, at I begge som forældre skal drage omsorg for barnet, og herudover samarbejde om væsentlige beslutninger omkring barnet. Det er således ikke samtlige spørgsmål omkring barnet, I skal være enige om. Nedenfor ses en oversigt over forældrenes rettigheder, når der er fælles forældremyndighed.
Fælles beslutninger
- Værgemål
- Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
- Skolevalg og videreuddannelse
- Skolefritidsordning
- Risikobetonet fritidsaktivitet
- Flytning til udlandet, herunder Grønland og Færøerne
- Navnevalg
- Religiøse forhold
- Udstedelse af pas
Bopælsforælderens beslutninger
- Direkte daglig omsorg
- Valg af daginstitution
- Fritidsaktiviteter
- Flytning indenfor Danmarks grænser
- Skolepsykolog
- Børnesagkyndig rådgivning
Samværsforælderens beslutninger
- Beslutninger der relaterer sig til samværet
- Direkte omsorg for barnet i forbindelse med samværet
- Fritidsaktiviteter under samværet
Fravigelse af udgangspunktet om fælles forældremyndighed
Dette udgangspunkt er specifikt fraveget, hvis den ene forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden retsfølge for visse former for personfarlig kriminalitet. I andre sager vil det bero på en konkret vurdering, hvad der er bedst for barnet i den enkelte sag.
Er du og dit barns anden forælder uenige om forældremyndighed
Er du og dit barns anden forælder uenige om forældremyndigheden over jeres fælles barn/børn, indbringes sagen i første omgang i Familieretshuset.
Hos Advokatfirmaet Lone Horup kan vi bistå eller repræsentere dig i forbindelse med din sag om forældremyndighed, herunder ved deltagelse i møderne i Familieretshuset, at føre sagen ved domstolene samt varetagelse af den øvrige korrespondance. Vi hjælper dig med at få frembragt dine synspunkter i sagen på en hensigtsmæssig måde.
Du kan ansøge om ændring af forældremyndighed på nedenstående link. Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen.
Ansøg om ændring af forældremyndighed – Hvis du er forælder til barnet (borger.dk)
Barnets bopæl
Hvis du eller dit barns anden forælder ikke er samlevende, flytter fra hinanden eller bliver skilt, gælder det ifølge CPR-loven, at barnet skal have registreret bopæl, der hvor barnet opholder sig mest. Dermed bliver den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse, bopælsforælder. Barnet kan dog kun have folkeregisteradresse hos en forælder, selvom barnet opholder sig lige meget hos dig og dit barns anden forælder.
Ændring af aftale eller afgørelse om barnets bopæl
En aftale eller afgørelse om barnets bopæl kan ændres af familieretten, hvis der er sket væsentlige ændringer i forældrenes eller barnets forhold . Det kan for eksempel være tilfældet, hvis bopælsforælderen ønsker at flytte barnet indenlands eller til udlandet.
Afvisning af anmodning om ændring af barnets bopæl
En ansøgning om ændring af barnets bopæl kan afvises, hvis forholdene omkring barnet eller forældrene ikke har ændret sig væsentligt. Det er derfor vigtigt, at ansøgeren har påvist, at der er sket væsentligt forandrede forhold, eller det skal være godtgjort, at en ændring af barnets bopæl er bedst for barnet. En ansøgning om ændring af barnets bopæl kan bl.a. afvises i de tilfælde, hvor der tidligere er taget stilling til spørgsmålet om bopæl. Hvis der fx er taget stilling til spørgsmålet om barnets bopæl indenfor det seneste år, vil en ansøgning om ændring af barnets bopæl kunne afvises.
En anmodning om ændring af aftale eller afgørelse om barnets bopæl skal sendes til Familieretshuset. Såfremt det ikke er muligt at få parterne til at nå til enighed under Familieretshusets behandling, indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse. Familieretten træffer herefter afgørelse om, hvor barnets skal have bopæl.
Du skal give besked, hvis du flytter bopæl (varslingspligten)
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted i landet eller til udlandet, skal give besked til barnets anden forælder herom senest seks uger inden flytningen. Det gælder både bopælsforælderen og samværsforælderen, samt forældre med fælles forældremyndighed, forældre der har forældremyndigheden alene og forældre der ikke har del i forældremyndigheden. Formålet hermed er at give forældrene god tid til at drøfte, hvordan kontakten til barnet opretholdes efter flytningen. Hvis der er fælles forældremyndighed og bopælsforælderen ønsker at flytte, har samværsforælderen mulighed for at anmode Familieretshuset om ændring af barnets bopæl eller ændring af samvær for Familieretshuset.
Delt bopæl
Forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, at barnet skal have delt bopæl. En aftale om delt bopæl betyder, at forældrene i fællesskab skal samarbejde om de overordnede forhold i barnets daglige liv, som normalt kun tilkommer bopælsforælderen. Delt bopæl efter forældreansvarsloven har ikke indflydelse på CPR-loven og udbetalingen af sociale ydelser. Efter disses lovgivning kan barnet kun have registreret sin bopælsadresse ét sted og de sociale ydelser kan kun udbetales til den forælder, der har barnets bopælsadresse registreret hos sig. Aftale om delt bopæl kræver enighed imellem forældrene. Hvis den ene forælder ønsker aftalen om delt bopæl bragt til ophør, skal denne blot meddele den anden forælder dette, hvorved aftalen ophører.
Uenighed om barnets bopæl
Er du og dit barns anden forælder ikke enige om, hvor jeres fælles barn/børn skal have bopæl, indbringes sagen i første omgang i Familieretshuset. For at der kan træffes afgørelse om barnets bopæl, er det en forudsætning, at der er fælles forældremyndighed, da det ikke kan bestemmes, at barnet skal bo hos en forælder, som ikke har del i forældremyndigheden.
Afgørelsen om barnets bopæl træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet. Der lægges vægt på barnets tilknytning til forældrene, forældrenes personlige egenskaber, samt på om barnet skal skifte institution, skole mv. som følge af flytningen.
Hos Advokatfirmaet Lone Horup kan vi bistå eller repræsentere dig i forbindelse med bopælssagen, herunder ved deltagelse i møderne i Familieretshuset, at føre sagen ved domstolene samt varetage den øvrige korrespondance. Vi hjælper vi dig med at få frembragt dine synspunkter i sagen på en hensigtsmæssig måde.
Du kan ansøge om ændring af bopæl på borger.dk. Du er velkommen til at kontakte os, såfremt du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen.
Samvær
Det fremgår af forældreansvarsloven, at barnet har ret til samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, og forældrene har som udgangspunkt et fælles ansvar for, at barnet har samvær. I kan som forældre selv lave en aftale om samvær. Der stilles ikke krav om, at denne skal anmeldes til Familieretshuset.
Hvis du og dit barns anden forælder ikke kan blive enige om samværet, kan I anmode om, at der træffes afgørelse om samværet. Anmodning om fastsættelse af eller ændring af samværet skal indgives til Familieretshuset. Det er dog ikke muligt at fastsætte samvær imod en samværsforælders ønske, da samværet skal være udtryk for samværsforælderens eget ønske om kontakt med barnet.
Hvor meget samvær kan jeg få?
Samværets omfang fastsættes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Der tages hensyn til barnets alder og udvikling, samt barnets behov for kontakt med samværsforælderen. Her skal der i takt med barnets alder og modenhed lægges vægt på barnets egne synspunkter. Ved vurderingen af hvor meget samvær der skal fastsættes, lægges der bl.a. vægt på følgende;
- Barnets alder og modenhed
- Barnets holdning til samværet
- Barnets dagligdag bl.a. fritidsaktiviteter
- Barnets hidtidige kontakt med samværsforælderen
- Forældrenes evne til at samarbejde, herunder om der foreligger samarbejdschikane
- Forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold
- Afstanden imellem forældrenes bopæle
- Barnets kontakt til søskende herunder halvsøskende
- Andre praktiske forhold
Feriesamvær
Feriesamvær kan særskilt fastsættes i skolernes sommerferie, efterårsferie, vinterferie og påskeferie. Eksempler på feriesamvær:
- feriesamvær i to ikke-sammenhængende uger i sommerferie.
- en uge enten i efterårs-, eller vinterferien.
- forældrene kan dele påskedagene, enten ved at der er samvær i alle helligdagene hvert andet år eller samvær i halvdelen af påsken hvert år.
For så vidt angår julesamvær, er det udgangspunktet, at barnet er hos den ene af forældrene juleaften i lige år og hos den anden forælder i ulige år. Nytårssamvær fastsættes som udgangspunkt til hvert andet år.
Samvær med mindre børn
I sager om samvær med mindre børn skal barnets perspektiv belyses ved inddragelse af en børnesagkyndige. En anmodning om samvær kan indgives i Familieretshuset fra barnets fødsel, Der kan dog ikke fastsættes samvær på den dag, hvor barnet bliver født. Samvær kan heller ikke fastsættes, før faderskabet er fastslået. I de første fire til fem af barnets første levemåneder kan der fastsættes hyppige og kortvarigt samvær. Fx ½- til 1-times samvær afhængigt af, om der er etableret en tilknytning imellem barnet og samværsforælderen. Herefter kan samværet optrappes.
Kan jeg have samvær i udlandet?
Har forældrene fælles forældremyndighed, kan hver af forældrene rejse til udlandet med barnet, uden at dette kræver en afgørelse, eller samtykke fra den anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis der er uenighed om forældremyndighed. Dvs. når der er indgivet en anmodning til Familieretshuset om at træffe afgørelse om forældremyndighed. Her kræves der samtykke fra barnets anden forælder. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, kan samværet umiddelbart kun udøves i Danmark, og de øvrige nordiske lande. Samvær i udlandet kræver således enten samtykke fra forældremyndighedsindehaveren eller at der efter anmodning træffes afgørelse herom.
Overvåget samvær
Det kan bestemmes, at et samvær skal være overvåget. Det kan fx være i tilfælde, hvor samværsforælderen har udøvet vold imod bopælsforælderen. Det overvågede samvær gennemføres i Familieretshuset, medmindre andet bestemmes i afgørelsen. Der kan fastsættes forskellige vilkår for overvåget samvær, alt efter hvad formålet er med overvågningen.
Beskyttet samvær
Beskyttet samvær er samvær, der er under konstant overvågning. Det anvendes i de tilfælde, hvor der bl.a. har været lang tid uden kontakt imellem barnet og samværsforælderen, eller hvor det er usikkert, om samværsforælderen kan tage vare på barnet på grund af misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Beskyttet samvær kan også anvendes, hvis der er mistanke herom, eller der er mistanke om, at samværsforælderen har en grænseoverskridende adfærd overfor barnet.
Observeret samvær
Anvendes hvor der er behov for yderligere oplysninger, når der skal træffes afgørelse om det fremtidige samvær.
Støttet samvær
Anvendes i de tilfælde hvor samværsforælderen er ung og umoden, og måske også uvant med pasningen af barnet. Støttet samvær kan også anvendes, hvis barnet er meget lille eller har et handicap, eller når der er højt konfliktniveau imellem forældrene og behov for en neutral person under samværet. Formålet er en gradvis tilvænning og evt. oplæring af samværsforælderen i at drage omsorg for barnet.
Overvåget samvær
Overvåget samvær kan anvendes, hvis der er et højt konfliktniveau imellem forældrene og bopælsforælderen er imod samværet. Overvåget samvær kan også fastsættes i form af kendekontakt. Ved kendekontakt har samværet forholdsvis lange intervaller og varer kun i kort tid af gangen, fx i 2 timer hvert halve år. Kendekontakt kan bl.a. anvendes, hvis en samværsforælder er fængslet.
Hvem skal betale for transport til og fra samvær?
Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet kommer på samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Derfor har forældrene også et fælles ansvar for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Forældrene kan fx vælge at fordele transporten på den måde, at samværsforælderen sørger for afhentning af barnet ved samværets begyndelse og bopælsforælderen sørger for afhentning af barnet efter samværets afslutning. Familieretshuset skal som udgangspunkt ikke løse tvister om transport imellem forældrene. Dette udgangspunkt kan fraviges i helt særlige tilfælde, hvor helt særlige geografiske forhold eller transportforhold gør sig gældende, som fx ved samvær i udlandet.
Ændring af fastsat eller aftalt samvær
Der kan kun træffes afgørelse om ændring af det eksisterende samvær, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis samværet ikke er til barnets bedste. Det kan fx være, at barnet er blevet ældre, eller bopælsforælderen flytter med barnet. Om samværet kan ændres, beror på en konkret vurdering.
Automatisk erstatningssamvær
Hvis et aftalt eller fastsat samvær udenfor almindelig ferie eller helligdagsperioder ikke kan gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og med de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Med almindelig ferie- og helligdagsperiode menes der skolernes efterårsferie, juleferie, vinterferie, påskeferie og sommerferie. Erstatningssamværet udløses automatisk uanset aflysningsgrunden. Herunder også i tilfælde af barnets sygdom.
Ophør eller afslag på samvær
I nogle tilfælde er det bedst for barnet, at der ikke fastsættes samvær. Dette er ofte i komplicerede sager med et højt konfliktniveau og med alvorlige konsekvenser for de involverede. Afslag på eller ophævelse af samvær kan være begrundet i, at der er tale om:
- Udsatte børn
- Højt konfliktniveau imellem forældrene
- Alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen
- Lang tids adskillelse imellem barnet og samværsforælderen
- Ustabilitet hos samværsforælderen
Uenighed om samvær
Hos Advokatfirmaet Lone Horup kan vi bistå eller repræsentere dig i din samværssag, herunder ved deltagelse i møderne i Familieretshuset, at føre sagen ved domstolene, samt varetage korrespondancen med myndigheder og sagens parter. Vi hjælper vi dig med at få frembragt dine synspunkter i sagen på en hensigtsmæssig måde.
Ansøg om ændring af samvær – Hvis du er forælder (borger.dk)
Sagens forløb
Alle sager om forældremyndighed, samvær og barnets bopæl efter forældreansvarsloven starter i Familieretshuset. Vil du starte en sag i Familieretshuset, skal du sende en anmodning eller en ansøgning via Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsninger. Her skal du afgive en række oplysninger om sagen og din families forhold. Dette har til formål at afdække konfliktniveauet imellem dig og dit barns anden forælder og om eventuelle risikofaktorer for barnet. Familieretshuset foretager herefter en screening af din anmodning eller din ansøgning, som danner grundlag for, hvordan din sag efterfølgende skal behandles. Sagerne inddeles på følgende måde:
- Enkle sager
- Mindre enkle sager
- Komplekse sager
Enkle sager
Her er parterne enige ved sagens modtagelse i Familieretshuset, og der er som udgangspunkt ikke behov for sagsbehandling. De enkle sager drejer sig om registrering af aftaler, fx anmeldelse af aftaler om fælles forældremyndighed, eller overførelse af forældremyndighed imellem forældrene.
Mindre enkle sager
Her er parterne ikke enige ved sagens modtagelse i Familieretshuset, men der er på den anden side heller ikke tale om en forældreansvarssag, hvor familien er påvirket af komplekse problemstillinger. I de mindre enkle sager skal Familieretshuset tilbyde parterne rådgivning og konflikthåndtering. Parterne indkaldes til et møde i Familieretshuset med henblik på at få parterne til at nå til enighed og finde en fælles løsning.
Komplekse sager
De komplekse sager efter forældreansvarsloven er de sager, hvor familien er påvirket af risikofaktorer, der kan skabe dårlig trivsel hos barnet. Herunder blandt andet:
- Højt konfliktniveau imellem forældrene
- Manglende tillid til den anden forælders evne til at drage omsorg for barnet
- Fysisk eller psykisk vold
- Psykisk sygdom
- Sociale problemer
- Alkohol- eller stofmisbrug
Sagens videre forløb i Familieretshuset
Når sagen er visiteret, beslutter Familieretshuset, om sagen skal behandles på skriftligt grundlag eller om forældrene skal indkaldes til møde. Familieretshuset kan på skriftligt grundlag træffe afgørelse, foretage partshøring af forældrene, indhente relevante oplysninger fra forældrene eller andre myndigheder eller give vejledning. Oftest vil forældrene blive indkaldt til et møde i Familieretshuset. Formålet med mødet er at hjælpe forældrene med at nå til enighed. Såfremt forældrene når til enighed, bliver sagen afsluttet i Familieretshuset. Kan forældrene ikke blive enige, skal Familieretshuset tage stilling til, om der skal træffes en afgørelse, såfremt sagen er tilstrækkeligt oplyst. Familieretshuset kan også beslutte, at der skal indkaldes til et nyt møde med henblik på at få forældrene til at nå til enighed, eller sagen kan oversendes til familieretten til afgørelse. Bemærk at komplekse sager altid skal sendes til familieretten.
Sagens behandling ved domstolene
Når sagen oversendes til familieretten til afgørelse, indbringes sagen i den retskreds, hvor barnet bor. Forældrene får besked i e-boks fra Danmarks domstole om, at sagen er oversendt til familieretten, og forældrene skal herefter logge på minretssag.dk og kvittere for sagen.
Fri proces
Forældrene kan søge om at få tilkendt fri proces og få en advokat beskikket. I forældremyndighedssager kan en forælder søge om fri proces som enlig, selvom vedkommende er gift eller har en samlever. Dette udstrækkes ofte også til sager om barnets bopæl og samværsager. Udgangspunktet er, at hvis en forælder opfylder de økonomiske betingelser, så skal forælderen tilkendes fri proces. For den forælder, der søger om ændring af en afgørelse, eller en aftale som den anden forælder har indrettet sig på, kan der være omstændigheder, der gør, at denne forælder ikke kan få fri proces, selvom forælderen opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.
Telefonretsmøde
Under sagens forberedelse afholdes der et telefonretsmøde, hvor forældrene eller deres advokater skal drøfte sagens videre forløb.
Processkrift og bilag
Inden retsmødet indsender forældrene et processkrift med en sagsfremstilling og hvor påstandene er præciseret, samt sagens relevante bilag.
Retsmøde
Retsmødet afholdes efter en af nedenstående modeller:
Model A
Ved dette retsmøde afholdes der flere møder med deltagelse af en børnesagkyndig. Her kan der aftales forskellige prøveordninger, eller yderligere observationer, fx i form af en børnesagkyndig undersøgelse. Model A retsmøder kan anvendes i de sager, der har forligspotentiale imellem parterne. Kan forældrene ikke blive enige, kan sagen overgå til almindelig hovedforhandling.
Model B
Model B er en kombination af et forbedrende møde, børnesamtale og en hovedforhandling, som afvikles på samme dag. Model B anvendes i de sager, hvor det er usikkert, om der kan indgås et forlig imellem parterne, men hvor det også er relevant med deltagelse af en børnesagkyndig.
Model C
Model C er en almindelig hovedforhandling uden et forberedende møde, hvor der ikke deltager en børnesagkyndig, og børnesamtalen ligger på et andet tidspunkt, enten forud for eller efter hovedforhandlingen. Model C sager optages til dom, når forældrene har afgivet deres forklaringer og synspunkter.
Model D
Model D retsmøder er retsmøder, hvor forældrene bliver indkaldt til retsmægling, og formålet er at hjælpe forældrene med at finde frem til en fælles løsning. Model D retsmøder forudsætter, at begge parter er enige om, at de vil deltage i retsmæglingen. Kan forældrene ikke blive enige under retsmæglingen, vil sagen overgå til en af de andre retsmødemodeller.
Tvangsfuldbyrdelse
Hvis dit barns anden forælder ikke overholder en aftale eller afgørelse om samvær, bopæl eller forældremyndighed, kan du få familierettens hjælp til at få fuldbyrdet aftalen eller afgørelsen. Sagen anlægges på minretssag.dk, hvorefter du og dit barns anden forælder vil blive indkaldt til et retsmøde, hvor retten vil forsøge at hjælpe jer med en forligsmæssig løsning. Kan du og dit barns anden forælder ikke blive enige, skal familieretten tage stillingen til, om sagen skal fuldbyrdes eller henvises til Familieretshuset til fornyet behandling, hvor Familieretshuset skal tage stilling til, om aftalen eller afgørelsen skal ændres eller ophæves. Hvis familieretten vurderer, at der ikke er fremkommet oplysninger om væsentlige forandrede forhold, der er tilstrækkelige til, at sagen skal henvises til Familieretshuset til fornyet behandling, kan familieretten, hvis aftalen eller afgørelsen ikke bliver overholdt af den anden forælder, fastsætte tvangsbøder, anvende umiddelbar magt eller tilbageholde dit barns anden forælder, imens barnet bliver hentet.