Hvis I som ægtefæller ikke har oprettet testamente, arver I hinanden efter arvelovens regler. Før arven fordeles, skal formuen imellem afdøde og efterlevende ægtefælle fordeles, såfremt at de i ægteskabet havde formuefællesskab. Ægtefællerne vil herefter få et boslod på halvdelen af begge ægtefællers samlede formue. Herefter arver ægtefællen halvdelen af arveladers ejendele, når denne efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn, mv.). Efterlader arveladerens sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene.

Ugifte samlevende har ikke automatisk arveret efter hinanden, dog kan ugifte samlevende vælge at oprette et almindeligt testamente eller et samlevertestamente til fordel for hinanden. Har I som ugifte samlevende ingen børn, har det ingen betydning om I vælger et almindeligt eller et samlevertestamente. Såfremt at den ugifte samlevende, der dør først, har børn, kan den længstlevende ugifte samlevende opnå en bedre retsstilling med et udvidet samlevertestamente. 

Enlig med børn:

Hvis du er enlig og efterlader dig børn, arver dine børn hver især lige meget efter dig.

Enlige uden børn:

Hvis du er enlig uden børn, er det din familie, der arver efter dig efter slægters arveret.

Du ønsker at efterlade dig mest muligt til din ægtefælle

Har du børn og vil du efterlade mest muligt til din ægtefælle, kan din ægtefælle, såfremt at du opretter testamente, få op til 93,75 procent af dine ejendele. Herefter skal de sidste 6,25 procent deles imellem dine børn.

Du ønsker at efterlade dig mest muligt til din samlever: 

For at du og din samlever kan oprette udvidet samlevertestamente, skal følgende krav være opfyldt:

• Du og din samlever skal oprette testamentet sammen.
• I skal bo sammen på tidspunktet for førstafdøde samlevers død.

Derudover skal et af følgende krav være opfyldt.

• I skal vente, have, eller have haft et barn sammen, eller
• I skal have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet.

I visse situationer kan det være en fordel for dine arvinger, at du indsætter en godkendt velgørende organisation i dit testamente til at arve 30 procent af din formue, også kaldet “30-procentsreglen”, mod at den velgørende organisation betaler bo- og tillægsboafgiften. Denne mulighed er en fordel, såfremt at dine arvinger er tillægsboafgiftspligtige (arvinger der ikke er din nærmeste familie) eller i de tilfælde hvor du har en formue der overstiger ca. 2.350.000 kr.

Notartestamentet er et skriftligt testamente, der skal underskrives eller påtegnes af en notar i skifteretten. Notaren skal sikre, at den, der opretter testamentet, kan handle fornuftsmæssigt. Fordelen ved at oprette et notartestamente er, at testamentet bliver opbevaret i centralregisteret for testamenter. Herved opnår du den største sikkerhed for at dit testamente fremkommer efter din død. Ligeledes er det sværere at anfægte testamentet, idet notaren har sikret at testator kan handle fornuftsmæssigt.

Et vidnetestamente underskrives ved tilstedeværelse af to vidner. Når testator har underskrevet vidnetestamentet, skal vidnerne skrive deres navne på testamentet straks efter testator. Et vidnetestamente oprettes ofte, hvor det ikke umiddelbart er muligt at få påtegnet testamentet af en notar. Det er dog en god ide at få påtegnet testamentet ved en notar i byretten, når det igen bliver muligt.

Et nødtestamente kan oprettes, hvis sygdom eller andet nødstilfælde forhindrer oprettelse af notar – eller vidnetestamente. Et nødtestamente kan oprettes på en hvilken som helst måde. Et nødtestamente bortfalder, hvis der i 3 måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente som notar – eller vidnetestamente.